om atib
ATIB
ATIB placerer bevægelsen i centrum. Aktivitet, Træning, Indlæring og Bevægelse er nøgleord for at skabe den optimale løsning for undervisning, hvad enten det udspiller sig i skolen, i børnehaven eller i idrætsforeningen. Både i vores visuelle fremtoning og backstage arbejder vi intensivt på at være med til at løfte et ansvar om at skabe de ideelle rammer for en god, varieret, spændende og sjov undervisning i bevægelse. Gerne lidt mere af det bedste hele tiden, og derfor bevæger vi os også hele tiden. Vi finder på, udvikler og udvider med nye aktiviteter og nye synsvinkler med henblik på at gøre det enklere for vores målgruppe; lærere, pædagoger, trænere og ledere. Senest er vi vært for at skabe ATIB forum, der er ildsjæle og eksperter på hver deres felt. Tilsammen er der et mangefacetteret bevægelsestilbud til aktivitet, træning, indlæring og bevægelse.
VISION
En af hjørnestenene i vores vision er, at der i gennem bevægelse opbygges atmosfære, læring, stemning og trivsel. ATIB håber og forventer, at vi når målet med at give konkrete materialer og didaktiske redskaber til undervisningen i skolen eller hverdagen i daginstitutionen.
ATIB’s læringsportal og kursuskatalog vil være med til at klæde lærere, undervisningsassistenter, pædagoger, pædagogmedhjælpere, undervisere, skole- og institutionsledere på til at implementere aktiv læring samt motion og bevægelse i hverdagen.
Læringsmål hos ATiB
Læringsmål er en yderst vigtig faktor, når der snakkes undervisning. Hos ATIB er læringsmålene implicit i aktiviteterne. Dette skal forstås på følgende måde:
Når du som lærer vælger en aktivitet hos ATIB, har du valgt denne aktivitet ud fra et emne. Selvom ønsket ikke nødvendigvis er italesat for dig selv, ligger den bag dit faglige valg. Aktiviteterne under kategorien Aktiv Læring hjælper dine elever på vej gennem det faglige stof og hen til de opstillede læringsmål for det pågældende emne. ATIBs aktiviteter kan ofte bruges i flere fag og på flere årgange, derfor er det dine læringsmål for det pågældende emne, der sætter rammen for læringsmålene i aktiviteten.
Aktiviteterne hos ATIB understøtter dine opstillede læringsmål – de danner ikke dine læringsmål. Aktiviteterne bliver en del af helheden af din undervisning i det pågældende emne. Så lad os tale helt ærligt. Enhver af aktiviteterne kan indgå på vejen til forskellige mål afhængig af kontekst og forløb. Den sammenhæng er det kun den enkelte lærer, der kan være tovholder på. I beskrivelserne af aktiviteterne er det tydelig skrevet, hvilke færdigheder og kvaliteter legen og aktiviteten bringer i spil.
It-platformen hos ATIB er inspirationsmateriale og didaktiske elementer, men ikke færdigformet fjern-undervisning på en digital platform.
EN HÅNDFULD GRUNDTANKER
TEORETISK BAGGRUND
OMKRING ATIB
Børns lærerige leg og udviklingszoner
ATIB er opbygget af lærere, som har i sinde at give undervisningen på skolerne en ny indgangsvinkel. En undervisning som går hånd i hånd med den undervisning, der i forvejen foregår ude på landets skoler. Disse lærere har samtidig haft en stor lidenskab for aktiv læring samt leg, motion og bevægelse. Denne passion har altid været en stor drivkraft i deres undervisning. Herudover har inspirationskilderne været mange. En af kilderne er Vygotskij som blandt andet er særlig kendt for begrebet “Zonen for nærmeste udvikling”, og som har fået en fornyet interesse under navnet stilladsering. Det er en balancegang mellem det barnet selv lærer, og det barnet lærer med assistance fra mennesker i omverdenen. Aktiv læring arbejder i en balancegang mellem disse to instanser. Vygotskij har været optaget af, at højere mentale funktioner skabes på baggrund af kulturens samspil med de naturlige funktioner, vi er født med. Dette må også siges at gå pænt i tråd med aktiv læring – læring gennem kroppen. Billedlig talt bliver udvikling og læring flettet som et robust reb af mentale funktioner, kulturens samspil og naturlige funktioner.
Laban’ krops- og kulturrum
I samspil med Vygotskij’s tanker har vi inddraget Labans tanke om brugen af rum, både på det personlige plan, men også rummet som en fysisk størrelse. I stedet for, at denne tanke omhandler dansen, har vi sat denne tanke på arbejdet med aktiv læring. Disse teorier sammensat med egen faglighed og erfaring har vist sig at give et godt fundament, som en understøttende faktor for læring fagligt og socialt.
En legende tilgang til læring, hvor du møder eleverne i børnehøjde, er drivkraften for ATIB. Der er ingen tvivl om, at det er her, vi går ind og møder børnene på deres banehalvdel, hvilket er med til at åbne vejen for børnenes lyst og motivation for at lære. Vi åbner en ny vej for læring hos eleverne, som til tider slet ikke opfattes som læring, men som sjov. Til tider går det først op for barnet, at det har haft en læringseffekt, efter aktiviteten er slut.
Dialogbaseret – både tale- og kropssprog
Sidst vil vi anslå to forskellige teoretiske vinkler i aktiv læring. Disse vinkler og tilgange til aktiv læring er under udarbejdelse og ikke færdigformede.
Først vil vi nævne det dialogbaserede, som bl.a. Olga Dysthe udfolder primært i forhold til skrivning og samtale for at lære. Men at indtænke tankerne bag ordene flerstemmighed og dialogbaseret undervisning sætter fokus på, at udveksling af tanker og bevægelser er lige så vigtig i aktiv læring som i dans, teater eller fodbold. Her spiller og interagerer spillere, trænere og viden om teknik, strategier og udtryk sammen via et sprog, som er lige så kropsligt, som det er verbalt. Denne på sin vis tavse viden er afhængig af og delvis bundet til den konkrete situation, men det er indlysende, at deltagerne føler, at de ‘taler sammen’ dog uden først og fremmest at bruge talesproget.
Undervisning drejer sig altid OM noget. Olga Dysthe skriver, at den har et fagligt indhold: et tema, en skabende proces, et problem, der skal løses. Noget af det helt karakteristiske ved aktiv læring som læringsrum er, at det giver mange muligheder for at kombinere praktiske, kropslige, æstetiske og diskursive læringsprocesser. Det er vigtigt, at disse læringsprocesser forholder sig ‘dialogisk’ til hinanden, således at de påvirker, udfylder og uddyber hinanden.
I diverse samspil og i grupper er der mange forskellige stemmer, og dermed også, som Dysthe siger, at der er potentiale for flerstemmighed. Målet er, at denne flerstemmighed bruges med den hensigt at skabe grobund for motivation, forståelse, mening, kropslige færdigheder og læring.
Praksisfællesskaber – eleven som aktiv deltager
Som afslutning og i forlængelse af Dysthes overvejelser om dialogisk baserede aktiviteter ønsker vi at nævne begreberne praksisfællesskaber og situeret læring.
Begrebet er knyttet til Jean Lave og Etienne Wengers, der har skrevet bogen Situeret læring: legitim perifer deltagelse. I kortest mulig form sætter de lys på, at det er muligt at være deltager fra første færd i en læringssammenhæng. Betydningen ligger i at være DELTAGER og ikke bare afventende modtager. Eleven er aktiv deltager – deraf vores koncept om aktiv læring. Man begynder som perifer deltager og påbegynder rejsen mod at være fuldstændig deltager. I samme aktivitet er der mange roller til rådighed, nogen mere perifere, mens andre har mere central betydning i forhold til de forskellige mål.
Samme aktivitet har formodentlig flere fokus, men først i den bestemte situation kan deltagerne interaktivt bestemme mening og mål. I forhold til dette er nogle af de mange elever/stemmer perifere, mens andre er mere fuldstændige. Teorien om deltagelse er relevant til analytisk at identificere og tænke i sociale fællesskaber og forbindelser samtidig med læring i kropslige dygtigheder. Det hjælper os til at få fat i og medtænke, hvordan mennesker er aktivt forbundet og lærer af hinanden.
ATIB gør læringen legende, motiverende og sjov med bevægelsen som primus motor!